Lokationer
Living By ALFA er et gennemprøvet koncept. Tæt på storbyen, skræddersyet til lokalområdet.
Moderne byliv tæt på København
Living By ALFA tilbyder moderne boliger tæt på København, hvor komfort, fællesskab og grønne omgivelser går hånd i hånd.
Vores første Living By ALFA åbnede i IrmaByen i Rødovre i 2023 med 163 boliger. Det næste Living By ALFA udvikles i Søborg Skovby i Gladsaxe med 250 boliger.
Fælles for dem er beliggenheder tæt på København med nem adgang til bylivet på cykel, i bil eller med offentlig transport samt grønne områder og rekreative omgivelser lige i nærheden.
Living by ALFA Irmabyen
Velkommen til IrmaByen
Living By ALFA IrmaByen ligger i et attraktivt og velforbundet boligområde kun 8 km fra Københavns centrum. Her får du det bedste fra begge verdener med byens muligheder inden for rækkevidde og grønne omgivelser lige uden for døren.
Som beboer i IrmaByen har du adgang til et bredt udvalg af butikker, caféer, arbejdspladser, sportsfaciliteter og kulturtilbud. Samtidig gør gode transportforbindelser det nemt at komme rundt i hverdagen. Tæt på boligen finder du også grønne områder, hvor du kan være aktiv, koble af eller nyde naturen.
Siden åbningen i 2023 har alle boliger været udlejet. Hvis du ønsker at flytte ind, kan du skrive dig på ventelisten. Vil du opleve Living By ALFA på nærmeste hold, er du altid velkommen til at kontakte os og aftale et besøg i Clubhouse.
Video her
Vores fællesarealer er ikke indrettet til at blive brugt hele tiden – de er indrettet til at være der, når de giver reel værdi. Uanset om naboer samles til en filmaften, ser en fodboldkamp sammen, inviterer til middag, griller eller får familien på besøg i gæsteværelserne, bliver fællesarealerne en naturlig forlængelse af hjemmet. Når de bliver brugt, fordi beboerne har et reelt behov for dem, ved vi, at de opfylder deres formål.
Andreea Kaiser, CEO og co-founder af ALFA Development
Living by ALFA Søborg Skovby
Velkommen til Søborg Skovby
Living By ALFA Søborg Skovby vokser frem på de historiske arealer omkring den fredede Mørkhøjgård. Med respekt for områdets historie og et klart blik for fremtidens behov skaber vi nye rammer for det gode hverdagsliv.
I Søborg Skovby smelter boliger, natur og fællesskab sammen til en helhed. De eksisterende træer, skovbrynet og de grønne omgivelser danner fundamentet for bydelen. Gårdrum, stier, legepladser og indbydende opholdsarealer er tænkt ind i hele området og skaber trygge rammer for både fællesskab, leg og bevægelse.
Her samles det, der betyder mest i hverdagen, ét sted. Resultatet er en enkel og balanceret hverdag med naturen tæt på, byen inden for rækkevidde og nem adgang til det, du har brug for.
Udlejningen af boligerne i Søborg Skovby forventes at starte i foråret 2028. Allerede i slutningen af 2027 åbner Laden, områdets fælleshus og samlingspunkt, hvor du kan opleve fællesskabet og få en forsmag på livet i Søborg Skovby.